Coaching
Vi mennesker udvikler os hele tiden. Det er bare ikke altid, at vores værdier, overbevisninger, tanker og adfærdsmønstre følger med. Nogle gange kan vi komme til at spænde ben for os selv – for det vi længes efter. Ligesom vi vedligeholder vores kroppe med kost, motion og kropsterapi (zoneterapi, massage osv.), så har vores sind også brug for et eftersyn en gang imellem. For at få ryddet op i det, som er forældet og gøre plads til det som banker på – luge ud og så nye frø.
Coaching er et fantastisk redskab til personlig udvikling. Du får bevidstgjort det ubevidste og får værktøjer med dig, som du vil kunne bruge resten af dit liv. Værktøjer til at sikre, at du har dig selv med i alle dine roller; på jobbet, i hjemmet og som det autentiske Jeg.
Et liv i balance starter indefra.